Hæmoglobin

Hemoglobin er hovedkomponenten i røde blodlegemer. Hvert hæmoglobinmolekyle er sammensat af 4 hemmegrupper og globin, og hvert heme er sammensat af 4 pyrrolringer med et jernatom i midten af ​​ringen. Når jernet i hæmoglobin er i en divalent tilstand, kan det reversibelt binde med ilt (iltet hæmoglobin). Hvis jern oxideres til en trivalent tilstand. Hemoglobin omdannes til methemoglobin og mister sin evne til at transportere ilt. Der er fire metoder, der bruges til at bestemme hæmoglobinindholdet: ① kolorimetrisk metode. Dette er den mest anvendte metode i klinisk praksis.Den kan opdeles i to typer: visuel kolorimetrisk og fotoelektrisk kolorimetrisk. Den sidstnævnte er yderligere opdelt i cyanidmetemoglobinmetode, alkalisk hæmoglobinmetode og syrnet hæmoglobin i henhold til forskellige anvendte fortyndinger Og oxygeneret hæmoglobinmetode. Et godt fortyndingsmiddel skal være i stand til at omdanne al hæmoglobin i blodet til et stabilt hæmoglobinderivat, så den samlede mængde hæmoglobin i blodet kan måles. Cyanidmethemoglobinmetoden har dybest set denne fordel, den kan gøre alt hæmoglobin undtagen sulfidhemoglobin (sjældent i normalt humant blod) til stabilt cyanidmethogogbin. Derfor er resultaterne opnået ved denne metode nøjagtige og gentagne. Derfor er cyanmethemoglobin-metoden blevet den internationale standardmetode til bestemmelse af hæmoglobin. Hæmoglobin visuel kolorimetri har dårlig nøjagtighed og er blevet fjernet i udlandet. Imidlertid er loven enkel og økonomisk, og den bruges stadig i nogle primære medicinske enheder. ② jerntestmetode. ③ iltmetode. Disse to metoder er komplekse og ikke egnede til rutinemæssig anvendelse. ④ specifik tyngdekraftsmetode. Nøjagtigheden af ​​denne metode er dårlig.

Materialet på dette sted er beregnet til generel informativ brug og er ikke beregnet til at udgøre medicinsk rådgivning, sandsynlig diagnose eller anbefalede behandlinger.