Væv cellehyperplasi

Histiocytose (reticulosis) henviser til en gruppe sygdomme, hvor histiocytiske tumorer eller pseudotumorøs hyperplasi ikke kan klassificeres som ondartet lymfom. Generelt inkluderer knoglens eosinofile granulomer, xanthomatose og ondartet reticulocytproliferation hos spædbørn. De tre skal betragtes som kroniske og akutte processer af samme læsion, og der kan være overgangs- og mellemtyper. På grund af forskellige udviklingsstadier kan læsioner være enkelt eller flere og kan placeres inden i eller uden for knoglen. Histiocytose, inklusive alle dens varianter, er en systemisk lidelse. Disse former for præstationer skal siges at være mere passende syndromer, skønt de er forskellige fra hinanden, men grænserne er ikke særlig klare. Mange forfattere i ind-og udland har rapporteret, at eosinofile granulomer er blevet gule tumorer. Histiocytose kan opdeles i enkelt og multiple. Førstnævnte er knoglens eosinofil granulom, og sidstnævnte er opdelt i kronisk type (med eller uden xanthomatose) og mellemliggende type (overgangstype) for akut type (malign reticulocytproliferation hos børn). Nogle forfattere opdeler histiocytose i lokaliserede og diffuse typer, førstnævnte forekommer oftest hos ældre børn og voksne, og sidstnævnte er mere almindelig hos spædbørn. Der er mange mandlige patienter med eosinofil granulom, og den almindelige alder på begyndelse er 1 til 15 år, især mellem 5 og 10 år. Men det kan også ske i voksen alder. Eosinofilt granulom forekommer normalt i ribben og mandibler hos mennesker over 20 år og i kraniet under 20 år. Forekommer sjældent i rygsøjlen.

Materialet på dette sted er beregnet til generel informativ brug og er ikke beregnet til at udgøre medicinsk rådgivning, sandsynlig diagnose eller anbefalede behandlinger.