Ekstrem puls

Ifølge statistikker kaldes en voksenpuls på mere end 100 gange pr. Minut hjertefrekvens-takykardi. Puls-takykardi er opdelt i to typer: fysiologisk og patologisk. (1) Fysiologisk tachycardia Fysiologisk tachycardia er meget almindelig, mange faktorer påvirker hjerterytmen, såsom ændringer i kropsposition, fysisk aktivitet, fordøjelse af mad, følelsesmæssig angst, graviditet, spænding, frygt, agitation, drikke, rygning, drikke Te osv. Kan gøre din hjerterytme hurtigere. Derudover er alder også en faktor i takykardi, som ofte er hurtigere hos børn. (2) Patologisk tachycardia kan opdeles i to typer: sinus-tachycardia og paroxysmal supraventrikulær tachycardia: 1. sinus-tachycardia: kendetegnet ved gradvis stigning og fald i hjerterytmen. Generelt overstiger hjerterytmen ikke 140 slag pr. Minut, og de fleste af dem har ingen organisk hjertesygdom. Patienter med takykardi har generelt intet åbenlyst ubehag og har undertiden symptomer som hjertebanken og åndenød. 2. Paroxysmal supraventrikulær takykardi: Pulsen kan nå 160 til 200 gange pr. Minut, hvilket er kendetegnet ved pludselig indtræden og pludselig stop. Kan forekomme hos patienter med organisk hjertesygdom, men også hos patienter uden organisk sygdom. Patienten følte pludselig panik og øget hjerterytme under anfaldet, som varede i flere minutter, timer til dage, og pludselig vendte tilbage til normal hjerterytme. På tidspunktet for angrebet var patienten opmærksom på hjertebanken, tæthed i brystet, ubehag i det forreste hjerteområde og hævelse og banking i hovedet og nakken. Dem uden hjertesygdom har generelt ingen større indflydelse, men har en lang angrebstid. Når hjerterytmen er mere end 200 slag pr. Minut på grund af blodtrykfald, patienter med mørke øjne, svimmelhed, træthed, kvalme og opkast og endda pludselig synkope og chok. Hjertesyge takykardi hos patienter med koronar hjertesygdom kan fremkalde angina. Hvis du har vedvarende takykardi, skal du sørge for at identificere årsagen og behandle årsagen tidligt.

Materialet på dette sted er beregnet til generel informativ brug og er ikke beregnet til at udgøre medicinsk rådgivning, sandsynlig diagnose eller anbefalede behandlinger.

Hjalp denne artikel dig? Tak for tilbagemeldingen. Tak for tilbagemeldingen.